Vi har fået rigtig mange henvendelser om vi ikke kunne holde et kursus i det jyske i stedet for kun på Sjælland og det kan vi nu endelig efterleve.
Kurset afholdes i Århus.
Lørdag d 16. januar fra kl 10.00 - 17.00
Pris 750 kr pr deltager. (MAX 12 deltagere)
Hvad får du:
For disse penge får du 1,5 meter valgfrit stof, 0,5 meter valgfrit rib, adgang til alle vores mønstre, både dem der kan købes i shoppen og dem vi selv bruger som ikke er sat til salg endnu. Du har desuden mulighed for at købe yderligere stof og tilbehør med 10 % rabat. (dette kan bestilles på forhånd eller eftersendes efter kurset)
Der vil være både kaffe, the, snacks og sodavand. madpakke skal man selv medbringe.
Formål:
At lære eller forbedre dine sy egenskaber. Du skal medbringe din egen symaskine og evt overlocker. Vi finder alle de rigtige indstillinger og hjælper dig til at kunne sy tøj eller andet i strækstof, der ser professionelt ud. Desuden snakker vi om mønstre og tilretning.
Hvem kan deltage?:
Alle kan som udgangspunkt deltage, vi starter fra bunden og gennemgår tips og tricks og alle ender op med et færdigt produkt, om dette så er et par leggings eller en mere teknisk svær kjole er jo op til den enkelte.
Er du interesseret i at deltage og få en rigtig dejlig dag med syning og fantastiske stoffer sammen med os så send os en mail på kontakt@bloome.dk
Din plads er sikret når du har betalt et depositum på 250 kr, de resterende 500 kr betales senest d 10.01.2016.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar